Smartlog v3 » Susans blog
Opret egen blog | Næste blog »

Susans blog

om lidt af hvert

Flyttedag

10. Jul 2009 18:05, Spetersen

Jeg er flyttet herover:
http://susanpetersen.wordpress.com/

Jeg er lige flyttet så bær over med at jeg ikke er kommet helt i orden endnu :-)

Stolt 2

19. Mar 2009 04:17, Spetersen

Ja jeg har mere at være stolt over, denne gang er det godt nok mig selv jeg er stolt over :-)

Jeg begyndte jo at svømme igen for 1,5 år siden, og sidste sommer var jeg til et par svømmestævner, det gik udemærket og jeg er så heldig at jeg slet slet ikke kan huske mine tider fra dengang ... :-)

I lørdags var der så et lokalt svømmestævne og jeg blev overtalt til at tage med. Da jeg meldte mig til påstod vejrudsigten at det ville blive solskin og omkring 20 grader, det var jo fint. Praktisk taget alle pools er udendørs her, jeg kender ikke nogen der er indendørs, men har dog hørt om i hvert fald 1.

Lørdag kom og det var overskyet, jeg kørte hjemmefra kl 10 og det var 10 graders varme (læs: kulde). Uh hvor har jeg ikke lyst til at hoppe i vandet og vide at jeg skal i og op 3-4 gange. Det er een ting til træning hvor man bare hopper i og bliver i, men til et stævne kan man jo ikke blive i hele tiden!

På trods af kulde og ingen sol så svømmede jeg hurtigere end jeg havde troet jeg kunne, jeg var så glad. 

 

 

 

Stolt

19. Mar 2009 00:39, Spetersen

Jeg er stolt af min datter.

Jeg er jo altid stolt af hende, men jeg bliver lige nødt til at prale lidt.
Mandag er dagen hvor hun har tests, opgaver, stile med karakterer/procenter med hjem og en af os forældre skal skrive under på at vi har set karakteren/procenten.

I mandags bad hun mig om at læse en stil hun havde skrevet som "response to literature" om bogen "Ties that bind, Ties that Break". Bogen handler om en pige i Kina i 1911, som nægter at få sine fødder bundet op og de konsekvenser det medfører. Cathrines analyse og konklusioner er supergode, hun sammenligner bogen med Robert Frosts digt "The road not Taken" og skriver i et sprog så avanceret at jeg er sikker på at jeg ikke engang kunne skrive sådan i gymnasiet. Cathrine går i 6. klasse og skriver på et sprog hun først begyndte at lære for lidt over 4 år siden, og for 2 år siden syntes hun ikke selv at hun var god til at skrive for hun kunne jo ikke så mange ord!

Bag på sidste side har læreren skrevet sine kommentarer, bl.a. Jeg er målløs ... for engangs skyld, du er en "natural writer". Og karakteren er 100%!

Så jeg er lidt ekstra stolt i disse dage og er SÅ glad for at hun har en lærer der bliver ved med at skubbe til hende, bliver ved med at udfordre hende og ikke mindst støtter hende og har givet hende en kæmpe glæde ved at skrive. Nu kan jeg bare krydse fingre for at hun får en ligeså god lærer til næste år som kan samle tråden op og fortsætte :-)

Jeg haaber stadig

1. Mar 2009 06:53, Spetersen

Man skal ikke bare goere noget fordi andre goer det. Men hvis alle andre goer noget, saa er det jo vaerd at undersoege om ikke det kunne vaere en god ide og ikke bare afvise det.
Ja det er dobbelt statsborgerskab jeg stadig snakker om!

Politiken skriver at udaf 115 lande er der kun 44 der ikke tillader dobbelt statsborgerskab. Udover Oestrig og Norge er Danmark i samme gruppe som Kina og Iran og andre ikke-vestlige lande. Det er vist ikke dem vi plejer at gerne ville lege med og slet ikke dem vi gerne vil sammenlignes med.

Danmark vil have at indvandrer skal integrere sig, men i Danmark betyder det (groft sagt) at man skal glemme alt man kom fra og nu spise leverpostej, brun sovs og frikadeller, holde jul (med flaeskesteg paa menuen selvfoelgelig), og i det hele taget glemme alt om hvad man kom fra og er vokset op med. Gad vide hvor mange danskere der vil holde op med at tale dansk med deres boern, holde op med at holde jul, hvis de flytter til et andet land ... jeg kender godt svaret!!!



Perspektiv

27. Feb 2009 21:36, Spetersen

Jeg kom hjem fra det månedlige Exec. møde i fonden. Der er endnu mere brug for de penge vi kan samle ind i år og det fortsætter helt sikkert nøste år også, for det er tydeligt at Californien skal spare, og det bliver også på uddannelsesområdet.

Jeg gik ind på den lokale "Berlinger" SF Chronicle for at læse lidt nyheder, og øverst står Breaking news - Californiens ledighedsprocent er oppe på 10,1% ... det svarer til 1,8 mio arbejdsløse! Det er godt nok store tal. Endnu engang minder jeg mig selv om hvor heldige vi er, vi bor i et lokalområde som ikke er SÅ hårdt ramt. Jo vi kender alle nogen der har mistet deres job, vi kender alle nogen der er gået ned i løn for at bevare jobbet, vi ser flere og flere til salg skilte ved husene og de står der i længere tid end sidste år. Men i det store hele er det faktisk ikke så slemt.

Som altid blev jeg så nysgerrig og ville finde ud af tallene for Danmark. Jeg har læst at Anne Mette Rasmussen blev kritiseret for at sige at hun ikke vil tale om finanskrisen derhjemme, fordi det kunne hun ikke tillade sig og det er slemt for dem det rammer.
Det er helt rigtigt at det er slemt for dem det rammer, men jeg kiggede lige på Danmarks statistik og i januar var ledighedsprocenten (den sæsonkorrigerede) 2,3% det svarer til ca 64.000 arbejdsløse, i januar 2005 (lige efter vi flyttede) var den 5,4% og der snakkede man ikke om finanskrise.

Jeg ved godt at der er udsigt til større arbejdsløshed, og jeg har set udtalelser om at Danmark skal regne med at komme op på 100.000 arbejdsløse før det begynder at gå nedad, men 100.000 arbejdsløse det svarer til en ledighedsprocent på omkring 3,5% ... det er jo ingenting, det er det samme som den var i oktober/november 2006 og der snakkede man ikke om finanskrise!

Selvfølgelig er det slemt for de 100.000 det går udover og deres familier, men det er ikke nogen grund for hele landet at gå og tale om krise, måske nærmere tværtimod.

Jeg forstår det ikke ...

23. Feb 2009 03:46, Spetersen

Ja der er mange ting jeg ikke forstår, og mange af dem prøver jeg ikke at forstå eller vælger jeg ikke at bruge tid på at prøve at forstå. Men nogle enkelte ting vil jeg faktisk gerne prøve at forstå (så er det også nemmere at diskutere og finde modargumenter!) og een af de ting er:

Hvorfor har folketinget nu endnu engang nedstemt et lovforslag om at tillade dobbelt statsborgerskab?

Jeg forstår det simpelthen ikke.
Jeg kan kun se fordele ved det og jeg kan slet ikke se hvordan det på nogen måde påvirker dem der bor i Danmark og er født med dansk statsborgerskab.

Nogle af de argumenter jeg læser imod det er:

Jamen hvis du ikke bor i Danmark så skal du heller ikke kunne stemme i Danmark.
 - Den er jo nem, for jeg er dansk statsborger nu, bor i udlandet og kan ikke stemme i Danmark. Så den regel er allerede på plads og den behøver man jo ikke ændre på. 
Men hvad med dem der bor i Danmark og deltager i samfundet på (næsten) samme vilkår som danske statsborgere, men som ikke har stemmeret fordi de ikke er danske statsborgere?

Du vil bare have det danske statsborgerskab så du kan komme hjem og nasse på det danske samfund hvis det ikke går der hvor du bor nu.
 - Hmmm, det kan jeg jo så også nu, hvor jeg stadig er dansk statsborger, hvis Danmark ikke tillader dobbelt statsborgerskab, så vil jeg ikke søge om amerikansk. Det kan jeg så i øvrigt ikke, jeg har ret til noget starthjælp, men det kan man vist hverken leve eller dø af og ja sygesikringen dækker såsnart jeg har en dansk adresse, det blevet lavet om for 1 år eller 2 siden, før da havde man karantæne i 6 uger fra man flyttede til Danmark til man var dækket af sygesikringen. Det kan jo nemt ændres igen, hvis det er et problem.

Man kan ikke høre til i 2 lande, man kan kun have 1 land som sit eget!
 - Det holder ingen steder. For det første tillader Danmark dobbelt statsborgerskab hvis man er født med det, det er kun hvis man vil tilvælge et andet statsborgerskab at Danmark ikke tillader dobbelt statsborgerskab, så allerede der har Danmark trods alt erkendt at man godt kan elske og høre til mere end 1 land. For det andet, svarer det til at sige at et barn ikke kan elske begge forældre, eller begge sæt bedsteforældre, eller at en mor/far ikke kan elske 2 børn!!!


Jeg vil sætte stor pris på hvis der er nogen der kan forklare mig hvorfor det er så stort et problem for Danmark at tillade dobbelt statsborgerskab. 
Da jeg boede i Danmark (og det er kun 4 år siden vi flyttede) var det meget vigtigt at alle blev behandlet lige i samfundet. Ligestilling for alle var vigtigt. Danmark ser sig selv som et forbillede i demokrati/folkets medbestemmelse og vel også ligestilling. Jeg kan så slet slet ikke forstå at Danmark mener det er ok at tillade dobbelt statsborgerskab for nogen og ikke for andre -  der røg den ligestilling. Og demokrati og vores ret til medbestemmelse ... tjaaa jeg har ikke stemmeret nogen steder, der røg så min medbestemmelse og demokratiske ret!!!
Det sidste jeg fik af vide var at jeg skulle se lidt udover min egen næsetip! Jeg må indrømme at jeg synes jeg netop ser udover min egen næsetip og at det er medlemmerne af folketinget der skal prøve at se udover deres egen næsetip - det gælder i øvrigt begge sider af midten!

Man har en plan til ...

18. Feb 2009 23:31, Spetersen

man får en ny :-)

Cathrine og jeg kørte glade ind til San Francisco og California Academy of Sciences. Jo tættere vi kom desto mere trafik var der og vi blev enige om at det vist ikke var ret mange der var taget på skitur i bjergene. 

Fra vi kørte ind i parkeringskælderen til vi fandt en plads tog det 20 minutter. Men nu var vi der og vi var glade, gik raskt afsted, kiggede medlidende på alle dem der stod i kø, der var kø så langt øjet rakte, vi kunne ikke se enden af køen selvom vejen drejede så vi burde kunne se det. Vi har købt årskort, så vi gik glad op til medlemsindgangen - lukket!!!! Der stod en medarbejder og vi spurgte ham ... Jo altså 3. onsdag i hver måned er gratis dag og i dag (sikkert på grund af at mange skoler holder ferie i denne uge) gjaldt medlemsindgangen ikke, der var kun een kø!!!!! 

Så stod vi der lidt lange i ansigterne, men besluttede lynhurtigt at den kø gad vi ikke stå i, i stedet kørte vi hjem, ringede til min veninde på vejen om hun og hendes datter ville med i biografen i dag i stedet for i morgen, det blev aftalt og nu slapper vi af og hygger indtil vi skal i biografen. 

På fredag prøver vi igen .... :-)

 

 

 

 

 

Vinterferie

18. Feb 2009 07:31, Spetersen

I denne uge har Cathrine ferie, mandag var det Presidents day og eftersom juleferien hedder vinterferie her, så har de nu Presidents week eller ski week. Vi skal nu ikke op og stå på ski, selvom der er meget sne i bjergene.

Det hænger så smart sammen at når det regner her hos os så sner det i bjergene, og det har regnet uafbrudt fra lørdag til i formiddags. Min veninde fortalte at vi har fået 10 inches regn siden fredag aften, det er 254mm på 3 dage. Det er da meget godt :-) 

Christian er i Barcelona, så Cathrine og jeg holder rigtig tøseuge. Søndag tog vi over for at se Stanfords kvindelige gymnastik team i konkurrence. Det var meget interessant og sjovt at se - Stanford vandt (selvfølgelig). I går shoppede vi lidt, lidt tøj til Cathrine på udsalg, det var jo Presidents day, og det er en god undskyldning for alle butikker til at holde endnu et udsalg, og så købte vi jord og frø til vores potter på altanen. 

I dag svømmede jeg, det værste var at gå op til poolen i regnvejr og så da vi skulle svømme rygcrawl, det er godt nok koldt at blive regnet på i ansigtet, man kan ikke mærke det så meget når man har ryggen opad. Derefter tog vi over til min veninde som er alene hjemme med hendes datter, hendes mand og søn er taget på skitur ved Lake Tahoe (oppe i bjergene med meget sne).

I morgen tager vi ind til California Academy of Sciences, vi har været der engang før men så kun halvdelen, så nu vil vi se den anden halvdel. Cathrine har besluttet at vi skal være der når de åbner, så vi skal halvtidligt op, og jeg må hellere prøve at komme ordentlig tid i seng.

Torsdag vil vi i biografen, men først skal jeg svømme igen, og fredag kommer Christian hjem igen. Det glæder vi os til, det er længe siden han har været væk i 10 dage, som det er denne gang. Og så er den ferie gået og det er hverdag igen :-)

 

 

 

Max kom paa besoeg

13. Feb 2009 08:43, Spetersen

I starten vi boede her havde vi tit besoeg af et egern. Han var sjov, han var naesten tam og kunne nogen gange spise af vores haand. Jeg har ikke set ham et aarstid, og vi fodrer ham ikke mere. Jeg blev sur paa ham da han tog mine jordbaer inden jeg selv havde naaet at smage et enkelt ;-)

For at par dage siden kom han paa besoeg igen, han kom hen og kiggede ind ad vinduet - sjove lille fyr:


En hyggelig ikke-hike

6. Feb 2009 22:15, Spetersen

Jeg har været meget forkølet hele ugen, så jeg har hverken været ude at hike eller svømmet. Men nu kunne jeg bare ikke holde ud at sidde herhjemme mere, så i dag havde vi aftalt at hike som sædvanligt igen. 

Da vi vågner regner det, ikke bare en lille smule, men ret meget, så min søde veninde sender en email  - Det er ikke godt for vores sarte Susan at hike i dag, hvad skal vi finde på i stedet for.
Min anden veninde foreslår en kop kaffe eller te, og den første tilbyder at give os en tour af hendes hus, som de lige er flyttet tilbage i efter 10 måneders om- og tilbygning. 

Så det blev ikke til nogen hike i dag, og de har jo ret, det ville ikke være smart at gå ud og blive så våd og kold når forkølelsen ikke er helt væk endnu. Min venindes hus er blevet så dejligt, de har omlagt haven, bygget til, bygget om, det er så lækkert og jeg glæder mig til indflytterfesten.

Vi drak te og snakkede og glemte næsten tiden, det var så hyggeligt. På mandag er vi tilbage til vores sædvanlige hike :-)

Jeg har fået en pris :-)

5. Feb 2009 19:55, Spetersen

Lene, der for tiden bor i El Paso, Texas, har givet mig en pris.



TAK Lene, jeg er glad for at du nyder mine billeder og det var vist lige det venlige spark der skulle til at for at få mig i gang med at skrive igen. Det ved jeg at bl.a. mine forældre vil sætte pris på :-)

 Jeg skal så give den videre til 3 bloggere, men hvad nu hvis man ikke kan begrænse sig? Der er mange bloggere der fortjener en pris, og jeg har bestemt ikke styr på hvem der allerede har fået den.

Her er de +3 bloggere som fortjener denne pris: 

Susannes Herlige Hverdage - fordi jeg nyder at læse om en hverdag der er så forskellig fra min egen.

Regitze Vampyrpingvinen er bare skøn, jeg nyder hendes høns og hendes skønne og nogen gange besynderlige ( :-) Cathrine elsker stadig det ord) indlæg.

 Lenes underet er vi er til - fordi hun er fantastisk til at formidle og forklare og jeg ville ønske at alle sygeplejersker er som hende.

Harning - fordi hun lægger op til debat, sætter tankerne igang og så er det dejligt at have nogen at være enig med :-)

Tina omme i London - fordi jeg elsker hendes lunchtime vandringer og så er hun bare en sild.

Furien Irene - fordi jeg nyder hendes små ordlege, hendes kreativitet og så er hun jo en sild fra Fur.

Og nu har jeg vist opbrugt mine +3 priser :-)


 

Kommunikation er nogen gange nemt :-)

5. Feb 2009 07:52, Spetersen

Når man går forbi Cathrines værelse kan man se ind til Leo, ja altså når døren står åben.
For det meste sidder han og varmer sig. Han følger os altid med øjnene, han skal jo følge med i hvad der sker, ja så godt han nu kan. Nogen gange står han sådan her:
Hallo jeg er sulten! og går man hen imod ham så begynder han at kigge ud af terrariet og nedad
Er der nogen crickets dernede?
og går man helt hen til ham så bliver han helt vild :-)

Han er da sød, og så får han selvfølgelig de crickets jeg lover ham :-)

 

 

Hvor stor er bilen?

5. Feb 2009 07:33, Spetersen

Det kan være meget svært at vide hvor stor ens bil egentlig er - det her så vi i weekenden da vi kom ud fra biografen :-)

stooooor bil
stooooor bil
Vi var i øvrigt inde og se "Paul Blart: Mall Cop". Sjov film men der var desværre noget galt med lyden. Vi brokkede os over det og fik så vores billetter refunderet ...det brokkede vi os så ikke over :-)

Dejlige hverdage

23. Jan 2009 23:29, Spetersen

Den ene dag tager den anden, og hvad bruger jeg dem egentlig til?

Jeg nyder min hverdag, ikke 2 dage er helt ens, og så er de alligevel temmeligt ens.

Mandag: Gå tur på "The Dish" med Lucia og Susan og nogen gange et par stykker mere. Så er jeg hjemme omkring klokken halv elleve så efter et bad er det tid til frokost. Så er eftermiddagen åben til hvad der nu er på programmet den dag.

Tirsdag: Svømning - Master, det er skønt og jeg er hjemme v. 11 tiden, så igen er det tid til frokost efter et bad. Tirsdag går Cathrine til gymnastik så når hun kommer hjem fra skole holder hun lige 15-20 minutter fri inden hun kaster sig over lektierne i en timestid og så er det afsted. Nogen gange er jeg heldig at få lov til at blive og se hende, for det meste bliver jeg sendt afsted igen. Hun går til gymnastik i den anden ende af byen, men tæt på indkøb, så det passer jo perfekt.

Onsdag: Tur på "The Dish" igen. En gang om måneden er der bestyrelsesmøde i fonden, så regnskabet skal lige føres up to date og printes så jeg er klar til mødet.

Torsdag: Svømning igen. Torsdag er også den dag jeg er med til at dele Hot Lunch ud på skolen. Det er forældre-drevet og sidste år prøvede vi en ny leverandør og det er en succes. De laver udemærket mad, de sørger for at maden incl drikke og snack opfylder de krav Staten stiller, bestilling og betaling foregår online, alt bliver leveret og vi skal blot sørge for borde til at stille det på og frivillige til at dele det ud. Jeg synes det er sjovt at komme over på skolen engang i mellem. Det er også interessant at se forskellen på de forskellige årgange. Sidste år var 8.klasserne (ældste årgang på skolen) en meget aktiv og lettere larmende gruppe, det var lidt svært at styre dem nogen gange og lærerne og rektor var praktisk taget altid ude og hjælpe med at holde dem lidt i ørerne. I år er 8. klasserne så rolige og sjove og søde, og vi ser næsten ikke lærerne mere, for der er ikke brug for dem og de kan så tage sig en velfortjent pause.

Fredag: "The Dish" endnu engang, medmindre vi har møde i fondens Exec. gruppe, det sker en gang om måneden.

I øjeblikket begynder vi så småt at arbejde på årets auktion, dvs. der er nogen der har været igang siden efteråret, men min del begynder så småt nu. Dette er mit sidste år hvor jeg arbejder til auktionen, så jeg er ved at give alt videre og hende der tager over er god, så det er sjovt og dejligt nemt.

Jeg er også stadig med i skolens kommitte for English Learners og det er stadig interessant. Vi har lige fået endnu en dansk familie til distriktet og de skal være her indtil sommerferien og som læreren sagde ... jeg når lige at blive færdig med at papirarbejdet for denne elev, så er de væk igen ... men det er jo bl.a. det som er så skønt ved det her skoledistrikt, hvis et barn har brug for specialundervisning, så får det barn specialundervisning uanset hvor kort eller lang tid det skal være her, så tager vi os af papirarbejdet undervejs.
Det er vist lidt anderledes end hvordan det ville foregå i Danmark såvidt jeg har forstået :-) 

I dag er det onsdag, det var skønt på "The Dish" i dag, solen skinnede men det var koldt - jeg måtte faktisk skrabe is af forruden da jeg kørte. Jeg har ingen møder i aften, tilgengæld har jeg lige været til et møde om auktionen, og jeg har meget snart et rugbrød i ovnen. Det bliver en del af aftensmaden i aften :-)

 


Afhængig!!

9. Jan 2009 21:22, Spetersen

I går da jeg sad og var ved at lægge sidste hånd på fondens regnskab røg internet forbindelsen. Ikke så smart når regnskabsprogrammet er online!

Nå men det kan jo ske og eftersom klokken kun var 14, så var jeg fortrøstningsfuld, det skulle nok komme igen så jeg kunne være klar til mødet her til morgen. 
Jeg manglede kun nogle få småting, og det gjorde ikke noget hvis jeg ikke nåede dem, men jeg manglede at skrive resultatopgørelse og balancen ud!

Det blev aften og der kom ingen internetforbindelse, jeg ringede til udbyderen og de sagde at der var tekniske problemer i området og at de arbejdede på det. 

Det endte med at vi først fik forbindelse igen her til formiddag omkring kl 11 - det er godt nok lang tid at være uden kontakt til omverdenen ... nå nej det var jeg jo ikke for jeg kunne jo sender sms og telefonen virker jo også, men det er tankevækkende så afhængig man er af internettet. 
Cathrine og jeg talte om et eller andet, som vi lige ville checke ... nå nej det kunne vi ikke. 

Min veninde som endte med at logge på og gemme resultatopgørelse og balance i excel til mig, sagde - jeg emailer det jo bare ... det havde jeg selv tidligere tænkt og så var jeg stoppet op og tænkt, der er et eller andet problem med det, hvad mon det er ... der gik lige 2 sekunder før det gik op for mig at jeg jo ikke kunne modtage nogen emails!!! :-D 

 Men det var da også sundt og rigtig hyggeligt, jeg sad og læste inde hos Cathrine mens hun lavede lektier - den tid ville jeg ellers have brugt på at nusse med regnskabet og hvad jeg ellers lige kom i tanke om.

Nu er det her igen og det er nu dejligt, så nu vil jeg gå ind og læse aviser ... vi holder nemlig ikke nogen aviser, men læser alt online. 

Billeder

Arkivet

Tags

Relaterede