Susans blog

Den ene dag tager den anden, og hvad bruger jeg dem egentlig til?

Jeg nyder min hverdag, ikke 2 dage er helt ens, og så er de alligevel temmeligt ens.

Mandag: Gå tur på "The Dish" med Lucia og Susan og nogen gange et par stykker mere. Så er jeg hjemme omkring klokken halv elleve så efter et bad er det tid til frokost. Så er eftermiddagen åben til hvad der nu er på programmet den dag.

Tirsdag: Svømning - Master, det er skønt og jeg er hjemme v. 11 tiden, så igen er det tid til frokost efter et bad. Tirsdag går Cathrine til gymnastik så når hun kommer hjem fra skole holder hun lige 15-20 minutter fri inden hun kaster sig over lektierne i en timestid og så er det afsted. Nogen gange er jeg heldig at få lov til at blive og se hende, for det meste bliver jeg sendt afsted igen. Hun går til gymnastik i den anden ende af byen, men tæt på indkøb, så det passer jo perfekt.

Onsdag: Tur på "The Dish" igen. En gang om måneden er der bestyrelsesmøde i fonden, så regnskabet skal lige føres up to date og printes så jeg er klar til mødet.

Torsdag: Svømning igen. Torsdag er også den dag jeg er med til at dele Hot Lunch ud på skolen. Det er forældre-drevet og sidste år prøvede vi en ny leverandør og det er en succes. De laver udemærket mad, de sørger for at maden incl drikke og snack opfylder de krav Staten stiller, bestilling og betaling foregår online, alt bliver leveret og vi skal blot sørge for borde til at stille det på og frivillige til at dele det ud. Jeg synes det er sjovt at komme over på skolen engang i mellem. Det er også interessant at se forskellen på de forskellige årgange. Sidste år var 8.klasserne (ældste årgang på skolen) en meget aktiv og lettere larmende gruppe, det var lidt svært at styre dem nogen gange og lærerne og rektor var praktisk taget altid ude og hjælpe med at holde dem lidt i ørerne. I år er 8. klasserne så rolige og sjove og søde, og vi ser næsten ikke lærerne mere, for der er ikke brug for dem og de kan så tage sig en velfortjent pause.

Fredag: "The Dish" endnu engang, medmindre vi har møde i fondens Exec. gruppe, det sker en gang om måneden.

I øjeblikket begynder vi så småt at arbejde på årets auktion, dvs. der er nogen der har været igang siden efteråret, men min del begynder så småt nu. Dette er mit sidste år hvor jeg arbejder til auktionen, så jeg er ved at give alt videre og hende der tager over er god, så det er sjovt og dejligt nemt.

Jeg er også stadig med i skolens kommitte for English Learners og det er stadig interessant. Vi har lige fået endnu en dansk familie til distriktet og de skal være her indtil sommerferien og som læreren sagde ... jeg når lige at blive færdig med at papirarbejdet for denne elev, så er de væk igen ... men det er jo bl.a. det som er så skønt ved det her skoledistrikt, hvis et barn har brug for specialundervisning, så får det barn specialundervisning uanset hvor kort eller lang tid det skal være her, så tager vi os af papirarbejdet undervejs.
Det er vist lidt anderledes end hvordan det ville foregå i Danmark såvidt jeg har forstået :-) 

I dag er det onsdag, det var skønt på "The Dish" i dag, solen skinnede men det var koldt - jeg måtte faktisk skrabe is af forruden da jeg kørte. Jeg har ingen møder i aften, tilgengæld har jeg lige været til et møde om auktionen, og jeg har meget snart et rugbrød i ovnen. Det bliver en del af aftensmaden i aften :-)

I går da jeg sad og var ved at lægge sidste hånd på fondens regnskab røg internet forbindelsen. Ikke så smart når regnskabsprogrammet er online!

Nå men det kan jo ske og eftersom klokken kun var 14, så var jeg fortrøstningsfuld, det skulle nok komme igen så jeg kunne være klar til mødet her til morgen. 
Jeg manglede kun nogle få småting, og det gjorde ikke noget hvis jeg ikke nåede dem, men jeg manglede at skrive resultatopgørelse og balancen ud!

Det blev aften og der kom ingen internetforbindelse, jeg ringede til udbyderen og de sagde at der var tekniske problemer i området og at de arbejdede på det. 

Det endte med at vi først fik forbindelse igen her til formiddag omkring kl 11 - det er godt nok lang tid at være uden kontakt til omverdenen ... nå nej det var jeg jo ikke for jeg kunne jo sender sms og telefonen virker jo også, men det er tankevækkende så afhængig man er af internettet. 
Cathrine og jeg talte om et eller andet, som vi lige ville checke ... nå nej det kunne vi ikke. 

Min veninde som endte med at logge på og gemme resultatopgørelse og balance i excel til mig, sagde - jeg emailer det jo bare ... det havde jeg selv tidligere tænkt og så var jeg stoppet op og tænkt, der er et eller andet problem med det, hvad mon det er ... der gik lige 2 sekunder før det gik op for mig at jeg jo ikke kunne modtage nogen emails!!! :-D 

 Men det var da også sundt og rigtig hyggeligt, jeg sad og læste inde hos Cathrine mens hun lavede lektier - den tid ville jeg ellers have brugt på at nusse med regnskabet og hvad jeg ellers lige kom i tanke om.

Nu er det her igen og det er nu dejligt, så nu vil jeg gå ind og læse aviser ... vi holder nemlig ikke nogen aviser, men læser alt online. 

I julegave fik jeg Stieg Larsson "Mænd der hader kvinder" og "Pigen der legede med ilden".

De er læst nu og der er en hel måned til min fødselsdag og jeg har ikke "Luftkastellet der blev sprængt" - hvad skal jeg dog gøre???

Nå jo, jeg fik også Sara Blædels "Aldrig mere fri", den har jeg glædet mig til at læse, så den kaster jeg mig over og udskyder antiklimakset en lille uges tid. :-)

Mandag efter juleaften var det egentlig meningen at vi (min veninde og jeg) ville gå vores sædvanlige tur, men hun kunne ikke, en anden veninde ville gerne, men da jeg kom forbi var hun blevet kaldt på arbejde. Nå men jeg havde taget kameraet med for engangs skyld og vejret var smukt så jeg gik selv. Jeg gik ikke helt så langt som vi plejer, jeg tror jeg gik 3 miles hvor vi normalt går 5,5 miles, men det tog lige så lang tid som det plejer :-)
Jeg tror det var godt at jeg var alene, for de andre var da blevet trætte af at vente på mig hele tiden.

Turen starter i et lille dejligt skov område
Der er eucalyptus træer og egetræer

Lidt længere henne bliver det mere åbent og her står et par døde egetræer hvor der altid er nogle spætter igang
Den kunne ikke lide jeg stoppede op

Så begynder det at gå opad og der er nu helt åbent og jeg var heldig at møde de her
Der er jordegern overalt og de snakker så hyggeligt
Længere oppe var der helt stille og alle jordegern vendte den samme vej, da jeg kiggede samme vej som dem, så jeg hvorfor
Den havde klart fanget et eller andet så der var ikke noget at sige til at de holdt godt øje med den

Så var jeg ved parabolen som giver området sit navn

I dag drejede jeg til venstre for jeg ville forholdsvis hurtigt over til den gode udsigt
I forgrunden ser man golfbanen og så er der ellers udsigt udover Menlo Park og Redwood City, der er desværre for diset til at man kan se bugten og East Bay ordentligt.

Lidt længere fremme var der en god udsigt til Hoover Tower på Stanford
Her vendte jeg om og gik tilbage igen, så endnu flere jordegern, ham her var fuldstændig ligeglad med at jeg gik lige ved siden a ham, men jeg skulle ikke stoppe op - jeg nåede et enkelt billede og så var han væk

"The Dish" igen
og udsigten på vej ned til bilen (mod vest/nord-vest)


Her går jeg 2-3 gange om ugen - er der noget at sige til at vi elsker at bo her? :-)

I slutningen af oktober besluttede vi at vi ville rejse et eller andet sted hen i juleferien. Kravet var at vi kunne købe billetterne med Christians bonusmiles og at vi kunne få nogle af de billige billetter. F.eks kan man nemmere få billetter til Danmark til 100.000 bonusmiles end til 50.000 bonusmiles for en retur og vi ville altså have de billige.

Først prøvede vi at få billetter til Danmark, Cathrines sidste skoledag før ferien var d. 19. december så der ville være god tid til at komme over jetlag inden juleaften, men vi kunne kun få billetter d. 23 eller 24 og så kunne vi ikke komme hjem igen før skolen starter d. 5. januar, så det duede desværre ikke. Så begyndte jagten ellers - vi prøvede ihærdigt at komme et andet sted hen i Caribien end Cozumel, vi checkede også billetter til Hawaii, men der var ikke noget at få. Vi vidste også godt at vi var sent ude. Tilsidst finder vi billetter til Cozumel med afgang d. 19. december om aftenen og hjem igen d. 27. Det var de eneste afgange der var hvor vi kunne få 3 billetter til en rimelig "pris" og så var vi hurtige og slog til ... og endnu engang endte vi på Cozumel, denne gang henover jul og ikke henover nytår som de sidste par år.

 Vi skulle over Chicago og det er altid spændende på denne årstid, men vi var heldige og kom igennem Chicago med kun 2 timers forsinkelse og lige før en sne storm lukkede lufthavnen, men det var vi lykkeligt uvidende om. 
2 af vores 4 kufferter (ja det er meget bagage, men vores 3 våddragter, 3 par finner, støvler m.v fylder en hel del) tog en omvej, den ene fik vi dagen efter og det var heldigt for det var den med det meste af vores snorkel udstyr, den anden kom først d. 23, men vi klarede os og var fortrøstningsfulde for alle julegaverne var kommet med os og nu kunne vi snorkle :-)

Det var nu rart at være der igen, det er hyggeligt når man kender alting og det bliver en anden slags ferie end når man er et nyt sted. Jeg er sikker på at vi bliver ved med at vende tilbage til Cozumel, men vi vil nu alligevel prøve at se om vi ikke kan tage et nyt sted hen næste gang.

De første par nætter boede vi på et hotel hvor vi ved der er mange leguaner og der er rigtig god snorkeling lige ved siden af hotellet
Cathrine havde sin sketch book med og satte sig og tegnede. Ham her var slet ikke bange for hende.

Udsigten fra restauranten hvor vi spiser morgenmad fåes vist ikke meget bedre

Da vi var flyttet over til det andet hotel pakkede vi vores juletræ ud og lagde pakkerne under
Det ser da hyggeligt og julet ud ikke?

Vores housekeeper og Cathrine havde en lille "origami" konkurrence kørende, det var så hyggeligt at komme tilbage til værelset om aftenen for hun havde altid fundet på noget nyt, og Cathrine lavede så forskellige origami dyr til hende til dagen efter - nogle af dem var af pengesedler ;-)

Juleaftensdag var det overskyet og blæste en del så vi tog ind til byen og fandt den skønneste minigolfbane. Christians søster havde givet os en mandelgave, så eftersom vi ikke skulle have hverken risengrød eller ris a la mande til aften, så spillede vi om mandelgaven

Jeg var den heldige vinder :-)

Vi var på vores sædvanlige båd-snorkel-tur og denne gang så vi
en skildpadde
en haj
en rokke
og det flotteste
en eagle ray der var omkring 150 cm fra "vinge" spids til "vinge"spids - nøj hvor var den flot.

og her er lidt flere stemningsbilleder, jeg tog ikke så mange denne gang og det ser ud til at jeg først husker at tage billeder hen imod aften.

Christian på vej ned :-)

Min veninde og jeg går en lang tur 3 gange om ugen. Jeg kører over til hende og så går vi en tur på 5,5 miles (knap 9 km) derfra. Det er altid samme tur - "The Dish", hvilket er en smukt og dejlig tur som går en del op og ned.

Men tirsdag aften i ugen før juleferien sender hun mig en sms - i morgen går vi op til Windy Hill, der er sne. Husk kamera, støvler og varmt tøj. Det havde været rigtig koldt nogle dage hvor temperaturen kun var kommet op på højst 5-6 grader i løbet af dagen, og det havde regnet, så der kunne sagtens ligge sne på toppen af Windy Hill. 

Som sagt så gjort, så kl 8:30 onsdag morgen kørte vi til bunden af Windy Hill og så skulle vi op og se på sne ... troede vi ... men der var ingen sne!!!
Men vi var ikke sådan at slå ud og nu var vi jo pakket ind - det var stadig koldt - og vi havde vores kameraer så vi gik da bare alligevel og ændrede det til en fototur.
Her er billeder fra vores tur:


Sjovt at man så tydeligt kan se hvor solen har magt - bænken er delt lige midt over
Vi gik helt derop, dog ikke op på toppen af "knoldene".

Her måtte vi lige holde en pause - det var udsigten der tog vejret fra os

Lidt sne så vi - langt væk

Og vi gik gennem skoven ned, der var ikke helt så mudret som udenfor skoven

og efterårsfarverne er så smukke - også i december.

Efter 3 timer og omkring 12 kilometer var vi ved bilen igen og klar til at køre hjem og finde lidt frokost inden vores børn ville komme hjem fra skole

 

Jeg ønsker jer alle et rigtig dejligt nytår, jeg håber I er kommet godt ind i det.

Jeg har været gået lidt i stå med bloggen her de seneste måneder, der har været lidt grus der skulle fejes væk og juleferien - vi var en tur på Cozumel og havde en fantastisk tur - har hjulpet med at sætte nogle ting på plads og om ikke feje gruset væk, så i hvert fald finde en måde at gå på gruset i det næste halve års tid hvorefter jeg så ikke behøver irritere mig over det grus mere.

Nej det er ikke herhjemme der er grus, det er i fonden hvor der har været lidt grus som jeg lige skulle finde ud af at tackle. Som Christian siger - hvis "Hr. Jensen" irriterer dig kan du ikke forvente at "Hr. Jensen" laver om på sig selv, men du kan selv lave om på den måde du reagerer overfor "Hr. Jensen" eller beslutte at du helt vil undgå "Hr. Jensen" - så det gør jeg, om et halvt års tid :-)

Mere om Cozumel, en tur ud for at finde sne, en stolt mor senere på dagen når jeg har sovet lidt ... jeg har nemlig slet ikke sovet endnu i år ;-) Vi holdt nytårsaten med Christians gode ven gennem over 20 år, han havde sin bror m. kone og datter på besøg og vi lavede selv sushi, kokkerede, snakkede, grinede, så Dronningens nytårstale, snakkede noget mere, kokkererede noget mere, spiste, grinede, snakkede og lige pludselig var klokken 5 minutter i 12. 

Hurtigt fandt vi Champagnen og børnechampagnen og Christians meget lækre hjemmebagte kransekage (pyntet med bordbomber købt meget nedsat lige efter 4. juli) frem og vi nåede det inden kl 12. Vi havde jo ikke nået at se "90 års fødselsdagen" så den måtte vi se bagefter (dejligt med Youtube) og omkring kl 2 kørte vi hjem efter en hyggelig hyggelig nytårsaften.